Jonas Borup

Kontakt

Jonas Borup

Kontakt

Bagom

Gennem mange år har jeg haft en dyb interesse for mennesker og udviklingsprocesser.

Områderne jeg har bevæget mig inden for har været selvudviklling og personlig vækst, relationer mellem mennesker samt stress og krise. Mit erfaringsgrundlag omfatter områderne terapi, supervison, facilitering og undervisning.

Nedenfor kan du læse mere om mine uddannelser - og mine erfaringer.

Terapi hos Psykoterapeut MPF, Jonas Borup Terapihuset KBH

Eksam. Supervisor på et neuroaffektivt grundlag (2019 - 2021)

Supervisoruddannelse og efterfølgende træning på et neuroaffektivt og udviklingspsykologisk grundlag V/Peter Kofoed.

Eksam. Eksistentiel Gestalt Psykoterapeut (2012 - 2016)

Oplevelsen, det levede liv, samspillet, relationen og omverdenen. Kroppen og det nonverbale. Eksistentialismen, meningen, valget og accepten - Københavns Gestalt Institut

Kognitiv Psykoterapi (2006 -2010)

Diagnoserne og hvad der skal tages højde for ved særlige symptombilleder. Og for mit vedkommende min vej ind i psykologien og psykoterapien - Wattargruppen, Kognitivt Psykologcenter.

Læreruddannelse (1996 - 2001)

Folkeskolelærer fra Holbæk Seminarium.

Anden uddannelse og inspiration

NLP Practitioner. Gestalt Coach (ICF). Healingsmassage. Kropsterapien Touching Dialogue. Fascial FLow. Mindfulness. Yoga. Familieopstilling. Sejlads. Cykling. Naturen. Det levede liv...

Og lidt mere

SEOP - Skolen for Eksistentiel og Oplevelsesorienteret Psykoterapi der er jeg tilknyttet som holdlærer, supervisor og underviser. Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter, er jeg ligeledes tilknyttet som underviser.

Op gennem 00érne drev jeg UngPro. Et privat tilbud rettet unge i kriminalitet, misbrug, lettere psykiatri og svære livssituationer.

En enkelt gang har jeg været TV-coach på TV2, i en programserie der handlede om at finde kærligheden, også når livet byder på helt særlige udfordringer.

For virksomheden Indsats og med Terapihuset KBH har jeg etableret behandlernetværk som varetager mestringsforløb rettet stress, angst og krise. I øjeblikket i København, Stevns, Roskilde og Kalundborg.

Indimellem har jeg arbejdet med nogle af vores dygtige sejlere omkring relation og teamarbejde i 2-mandsjoller.

Jeg er født tilbage i 1975 - og har på flere forskellige måder interesseret mig for mennesker, udvikling og vækst gennem det meste af mit voksenliv. Også af den bagvedliggende årsag, at jeg selv har begået mange af de fejl der er at begå, og selv har haft brug for at vikle mig ud af egne skam- og angstfulde fastholdende mønstre...

Jeg opdaterer mig løbende ift. efteruddannelser, supervision og egenterapi. I øjeblikket modtager jeg selv supervision hos Peter Kofoed og egenterapi hos Anders Dræby.

København august, 2022.

Og helt privat bor jeg her i København, og er gift med Thomas Duholm, der ligeledes er psykoterapeut og aktiv inden for samme felt.

Mange gode hilsener

Jonas Borup

| Jonas Borup - Psykoterapeut MPF & Supervisor |

Terapihuset KBH

Studiestræde 30A 3. - 4. sal

1455 København K

jb@terapihusetkbh.dk

www.terapihusetkbh.dk

LinkedIn

Instagram

Facebook

Lev Lykkeligt

Dansk Psykoterapeutforening

Telefon +4525940330

Mandage - torsdage: 10 - 17

Fredage og weekender: Lukket

Når jeg underviser og har samtaler svarer jeg selvfølgelig ikke, så læg endelig en besked og jeg vender tilbage.